Mission, fokus & netværk

Vores mission er at belyse, underbygge og eksponere de professionelle kreative kræfter, der er i området Møn-Sydsjælland. Vi har et stort netværk af selvstændige designere, kunsthåndværkere, lokale producenter og iværksættere, der lægger vægt på nærhed, håndværk, kvalitet og bæredygtighed.

Fabrikat arrangerer markeder, afholder kurser og workshops, iværksætter tværfaglig produktudvikling, har egen webshop og driver et kontorfællesskab på Sukkerfabrikken på Møn.

Vi har over de seneste år skabt og samlet et omfattende netværk, der er i fortsat vækst. Netværket rækker på tværs af kompetencer og fagligheder, og selvom vi har primært fokus på vores lokalområde rækker vores interesser og kontakter sig langt ud over det lokale perspektiv.